Hvem er jeg?
Jeg hedder Sara Rützou og er cand.mag i retorik fra Københavns Universitet.
Jeg har altid elsket sprog og mundtlig formidling og det har fyldt mit liv fra blogskrivning som ung, frivilligt højtlæsning på plejehjem, taler i alle festlige sammenhænge til mit valg af studie i retorik og arbejde som foredragsholder.
Gennem min uddannelse har jeg fokuseret på mundtlig kommunikation med et speciale i improvisation med fokus på, hvordan improvisation kan styrke den mundtlige formidler.
Jeg har gennem de sidste 13 år holdt 100+ foredrag fra ungdomsuddannelser, Metropol, Røde Kors, Psykiatrifonden, Lundbeck og mange andre steder. Min rådgivning er derfor baseret på min faglige baggrund samt erfaringer, jeg selv har gjort mig.
Udover retorisk rådgivning og undervisning er jeg også taleskriver af bryllupstaler samt andre festtaler. Det kan du læse mere om på www.dengodebryllupstale.dk.
Min uddannelse og baggrund
Cand.mag i retorik ved Københavns Universitet i 2021
Speciale om improvisation, fortællinger og mundtlig formidling.
Foredragsholder med første foredrag i 2011
Erfaring i undervisning i blandt andet argumentation og debatkultur, reklamer og improvisation.
Hvorfor skal du vælge mig?
"Sara mødte mig med varme, og professionalisme. Hun kom med redskaber, jeg ikke selv kunne være kommet frem til og var en rigtig god mental støtte i min proces. Jeg er meget imponeret over, hvor meget hjælp og støtte jeg fik af hende på bare to timer.
Jeg vil klart anbefale Saras rådgivning til andre, der skal holde foredrag!"
-Mie Natius Andresen
Undervisningsforløbet blev gennemført med stor succes. Forløbet var meget pædagogisk opdelt mellem teori og praksis, og begge dele blev gennemført med både høflig og insisterende disciplin, samt stor respekt for elevernes input. Både lærere og elever var meget glade for undervisningsforløbet.
- Anne Holme Jensen, dansklærer i 9. klasse